Man kan blive helt
afhængig af at have fri! Ikke, at jeg lige nu bekender mig til at lave
ingenting. For det kan jeg ikke. Der er en masse, der skal gøres. Mit liv er
baseret på en vis grad af frihed, men med mange indbyggede
arbejdsopgaver, som følger mig stort set hver dag året rundt. Men der er trods
alt forskel på, hvor mange bolde der flyver rundt i luften på én gang, og
lige nu er det ferie, hvilket betyder, at alle bolde ret bekvemt bliver grebet.
Skulle én falde til jorden, gør det ikke så meget; jeg kan samle den op og
spille videre senere – der er med andre ord luft i programmet!

Den ekstra tid bliver
blandt andet brugt til at tænke. Og til at lade være med at tænke. Det sidste
er næsten det bedste. Men en tankerække har faktisk fulgt mig lidt de seneste
dage, fordi jeg blev positivt overrasket over, at en tv-udsendelse pludselig
tegnede sig anderledes væsentlig, end jeg havde forventet. Det hele handlede om
at at leve Slow – slow living…

Jeg håndmalker mine geder,
der findes kun dén mælk i køleskabet nu og de kommende mange måneder. Maden
bliver hentet i køkkenhaven, og vi satser hårdt på høj kvalitet, hensyntagen
til naturen og dyrevelfærd – fordi det er vigtigt. Vi lever, som man definerer slow, men har rigtig travlt, og det var præcis den skarpsindige konklusion i
udsendelsen, som gjorde, at jeg synes, den landede jordnært på benene. Det
tager tid at leve langsomt. Man redder sig altså ikke en tilværelse, hvor man
læner sig tilbage og lader al stress fare, men man får en tilværelse, som er i
overensstemmelse med dét, man allerhelst vil. Jeg ved det hver dag, men føler
det endnu mere nu, hvor tiden hælder lidt til plussiden, og der er rum til at
mærke efter.

Rigtig god sommersøndag! Jeg håber på godt vejr, så jeg kan tørre løg i solen.

Birgitte

FOTO: KIM AHM