Tasterne slides, artikler
får liv og når tiden ikke bruges til haveskriblerier, må der luges og tænkes
tanker. Sidst, men ikke mindst er et arrangement under opsejling. Men tid til
blog? Det kniber.

Jeg nyder ellers at skrive
herinde og bliver særlig glad, når jeg også hører fra jer. Og jeg skal svare. Det
er min helt klare målsætning at være god til respons, når nogen gerne vil høre
om haven, stille spørgsmål eller vide noget om gederne, hønsene eller min hund! Sidstnævnte er lidt et hit
her på nettet, og derfor ryger der ind imellem en anden type spørgsmål end
dem om haven ind i min mailbox. Nu bliver svaret på hundespørgsmålene til et
blogindlæg, for så kan flere få glæde af uddybningen på samme tid. Tænker du,
at du ikke gider at læse om hunde, så hæng på alligevel. Jeg skal gøre det nogenlunde
kort og selvfølgelig puttes en dosis have ind i dette blogindlæg til sidst, så
det hele rundes af på sædvanlig vis.

Men først til hunden.
Tweed ligger som et gammelt blogindlæg fra dengang Havebloggen udkom i en anden
form end her. Vi fik en lille uldtot på 8 uger
indenfor døren, jeg knuselskede ham, og resten af famlien havde det på
samme måde. Det måtte ud på Havebloggen, og netop dét indlæg bliver stadig
læst – tit og mange gange, og det afstedkommer spørgsmål. Man vil gerne vide
lidt om racen, og så vil nogen gerne vide, hvor Tweed kommer fra.

Først og fremmest er Tweed
en trøffelhund – nu to et halvt år gammel. Lagotto Romagnolo bliver brugt til
at snuse trøfler op af jorden med og er kendt for det i Italien. Grundigt
trænet og med en fantastisk lugtesans er racen rigtig god til arbejdet med at
spore trøfler. Trøffelhunden er der ud over kærlig, aktiv og klog. Man behøver
ikke at vise en trøffelhund en ny kommando mange gange, den fanger lynhurtigt
pointen. At den har en vældig energi – det har vores i hvert fald, giver lidt
udfordringer ind imellem. Især, når der kommer gæster, er Tweed monster
meget på dupperne. Det bliver bedre med alderen, kan jeg se, men vi er stadig i
orkanens øje med opdragelsen på det punkt. Ellers er der ingen tvivl om, at
trøffelhunden elsker sin familie, er hengiven og trofast og har vundet vores
hjerter fuldstændig. Pernille er den sidste, der har spurgt – du vil gerne
vide, hvor vi købte Tweed, linket kommer her: Lagotto Yduns Blue

Og så til haven! Jeg er
vild med haven på denne årstid. Vi høster en masse, og vi behøver ikke at planlægge måltiderne nøje – der hentes bare ind fra haven og laves skønne
retter af de dugfriske råvarer, som bede og drivhus er pakket med for tiden. Hønsene
lægger mange æg, gederne giver mælk, og indkøbssedlen er slunken. Men det er
ikke mad det hele. Haven er også rigtig skøn at se på. Især georginerne giver
den gas – fantastiske farver, spændende former og nye blomster i lind strøm er
plantens store fortrin. Billedet af `Blue Bell´skød jeg for et par dage siden.

Skulle du holde af dejlige fotos fra haven og små updates om den og om livet på landet, så sker der også noget på
Facebook. Her synes jeg, det er super nemt at være flittig, og du er hjertelig
velkommen til at finde min profil.

DET STORE ARRANGEMENT.

Sammen med Marlene Muxoll/Staudefeen, Havearkitekt Janne Fuglsang, Kunstner
Helle Nørby
og
Havegalleriejer Helle Rask holder jeg HAVEDAG d. 9. september
fra klokken 10.00-17.00
i min have. Du kan læse mere under NYHEDER, og vi opdaterer på
både vores hjemmesider, blogs og på Facebook. Vi håber, at der kommer ligeså
mange, glade havefolk som sidste år. Det var en helt fantastisk, smuk og
hyggelig dag, som vi glæder os til at gentage. Vel mødt – vi håber at se dig!