Blog Image

Havebloggen

BIRGITTE HASHOLT - FORFATTER, FOREDRAGSHOLDER OG HAVESKRIBENT


Havebloggen er tilknyttet websitet BirgitteHasholt.dk. Her kan du følge min økologiske have, mit liv på landet og finde gode madopskrifter og nyttige tips om selvforsyning. Du er velkommen til at skrive til mig; hver en kommentar er kærkommen, jeg svarer, så hurtigt jeg kan.

Måtte du ønske at blive fast læser af bloggen og modtage Havebloggens indlæg i din mailboks, kan du tilmelde dig HER.

Rigtig hjertelig velkommen i mit haveunivers! Jeg håber, du vil lade dig inspirere, og at du vil få glæde af at følge med.

Tekst og fotos er ophavsretlig beskyttet og må kun benyttes efter nærmere aftale.

Få spiredygtige frø af dine tomater

Havebloggen Posted on fre, oktober 19, 2012 15:28:26

Gæssene har travlt med at
trække sydover. De er på himlen hver dag over skøvløberhusets tag – mest om
morgenen, og lige inden solen går ned. Selvom det pludselig er blevet lunt,
lader vildgæssene sig ikke forvirre. De vil derhen, hvor der er varmt, og foran
dem kan ligge tusinde kilometers flyvning i et stræk. Når gæssene er på vej i
den karakteristiske kile om efteråret, kommer jeg altid til at tænke på drengen,
der sammen med sine forældre boede i et hvidkalket bindingsværkshus i Skåne. På
ryggen af gårdens Morten gås tager Niels Holgersen i
skikkelse af en lille nisse og vel ikke større end en tommeltot på en lang og
begivenhedsrig rejse gennem Sverige sammen med vildgæssene. Lige inden afrejsen
på ryggen af den tamme gase, opdager Niels, at han kan forstå dyrenes sprog.
Blandt de første, han hører tale, er hønsene, og han synes, deres snak er
utålelig.

I min have glider
arbejdet lettere i det gode vejr, og omkring mine fødder klukker hønsene, så jeg ikke er i tvivl om, at de er tilfredse. Drivhuset er stadig proppet med planter.
Chilierne rækker mod nye højder, men med tomaterne går det ned ad bakke. I
naturen ville de dratte til jorden og gå i forrådnelse for derefter at være klar
til at spire. Her skal planterne ud, men processen med opløsning kan bruges,
hvis vi lige når at snuppe et par af de fuldmodne frugter. I samme ombæring
svarer jeg på et spørgsmål, som blev stillet på kommentaren til det foregående
indlæg: Hvordan tager man bedst frø at sine tomater?

SPIREDYGTIGE TOMATFRØ


Først og fremmest gælder det
om at bruge tomater, som ikke er hybrider. Med hybriderne bliver resultatet
helt uforudsigeligt. Metoden gælder de stabile sorter, og man vælger de
bedste, fuldmodne tomater med sortens typiske træk. Gør dem klar ved at skylle
og tørre dem af.

Skær derefter et kryds i tomaten i
den modsatte ende af stilkenden og klem
saft, gelé og kerner ud i en lille skål eller kop. Klem gerne indmaden ud af
flere tomater af samme sort og lad ”tomatsuppen” stå indtil overfladen er dækket af mug. Processen, hvor tomatfrøene gærer, kaldes fermentering. Metoden giver et godt resultat med mange spiredygtige frø samtidig med, at man undgår en del af de frøborne sygdomme. Pas på, at massen ikke står for længe, så begynder frøene at spire.

Når “tomatsuppens” overflade er dækket af mug, hældes hele herligheden i en sigte, og tomatfrøene spules og vaskes rene. Læg derefter frøene til tørre i nogle dage på et kaffefilter i almindelig stuetemperatur. Frøene skal ligge godt spredt ud – vend dem et par gange, så de ikke klistrer fast.

Opbevar frøhøsten
forsvarligt for at bevare spireevnen. Frøene skal være tørre, inden de pakkes væk. Lufttæt opbevaring er bedst, da en vis vandmængde i frøet skal bevares,
uden at frøet optager yderligere vand fra luftens fugtighed. Det er en
grundregel, at frø skal opbevares tørt, mørkt og køligt. Tomatfrø kan ved korrekt opbevaring holde sig spiredygtige i mindst 4 år.

FOTO AF TOMATER: KIM AHM



Syltetid – grønne tomater

Havebloggen Posted on fre, oktober 12, 2012 11:52:55

Vidunderligt efterårslys
blev siet gennem trætoppene denne formiddag, og et flimrende bladdrys daler stille. Frosten lagde sig let på nogle strå tæt ved jorden i nat, men
ellers har kulden ikke bidt mærke, og enkelte roser blomstrer endnu.

Remonterende rose `Ghislaine de Feligonde´.

Det er syltetid, og der er
godt gang i den del af aktiviteterne – høst og konservering. Noget skal på glas
som sødt eller surt, andet skal tørres. Tomaterne har indtil videre fået lov til
at hænge. De modner om end meget langsomt nu, og jeg er klar over, at mange forbliver
grønne. Årshjulet drejer mod sent efterår, men oktober er en nyttemåned til
udnyttelse af det sidste. I gamle dage plukkede man omhyggeligt tomaterne,
inden de blev røde. Røde bær kunne være giftige, og det sikreste var at fortære
tomaterne i tide, mens frugten endnu var grøn. I dag diskuteres det, om
tomaterne overhovedet bør nydes, før de er modne. Men i Danmark er der ingen
advarsler; selvom giftstoffet alfa-tomatin findes i de umodne, grønne tomater,
regnes det ikke for særlig problematisk. For nylig strikkede jeg en opskrift på syltede, grønne tomater sammen til min
faste, ugentlige haveklumme i magasinet Base, som udkommer med Fyens
Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Brugt blev den lille, italienske dadeltomat af
sorten`Piccolo Dattero´ – en superproduktiv miniblommetomat.

Har du stadig tomater i
din have? Måske har du mod på at prøve opskriften med de syltede grønne? Det kan også
være, at du har lyst til at dele, hvilke tomater du har succes med at dyrke? Her
kan jeg afsløre, at `Red Cherry´ fremkommet af økologiske frø har vist sig rigtig god til fortsat at modne i det kølige
efterårsvejr her i min have – i drivhuset.

Miniblommetomat `Piccolo Dattero´ på glas.


SYLTEDE GRØNNE TOMATER

200 g. små, grønne, umodne
tomater

2 dl. klar lagereddike

2 dl. vand

200 g. lyst rørsukker

2 flækkede vaniljestænger

Tomaterne skylles, tørres
af og prikkes med en gaffel. Vand og eddike blandes og koges op i en gryde. De
små, grønne tomater tilsættes og koges i cirka 6 minutter. Tomaterne tages op,
og lagen blandes med sukker, tilsættes de flækkede vaniljestænger og koges op
igen. Når lagen koger, og sukkeret er smeltet, tages gryden af blusset, og
tomaterne lægges i lagen og henstår natten over. Næste dag tages tomaterne op
af lagen og lægges i et skoldet glas, som er skyllet i spiritus. Lagen koges op
en sidste gang og hældes over tomaterne, til de er dækket. Når de syltede
tomater er kølet af, lukkes glasset tæt til. De syltede, grønne tomater kan
ledsage fx efterårets simreretter, krydret pølse eller godt brød og ost.

På vej mod weekend og en ferie sendes de bedste efterårshilsner!

Kh Birgitte

FOTO AF SYLTEDE, GRØNNE TOMATER: PETER LETH LARSEN



Ægs-faktor og brombær

Havebloggen Posted on tors, september 27, 2012 22:05:43

Som sagt er hønsene
virkelig velrugende i år – af gud ved hvilken grund?! Vejret har ikke været
fremragende, det er pludselig blevet efterår, og redehalmen er, så vidt jeg
ved, ikke spor bedre, end den plejer at være. Sågar maden er den samme. Jeg har
før været inde på, at ikke alle høns har urinstinkterne i behold. Langt de
fleste lægger sig ikke tilrette på reden. De stryger ind og slipper det daglige
æg for hurtigst muligt at gå videre i dagens program for høns. Der sker nemlig
det, at hønsene holder op med at lægge æg i den periode, hvor de er fastnaglet
til reden med en portion kommende kyllinger under sig – og det er der ingen
profit i. Industrihøns skal lægge mange æg, fritidsfjerkræavlerens kone i køkkenet
og vejsalget skal forsynes, og klækningen af kyllinger skal gå planmæssigt.
Derfor er rugemaskiner populære, og derfor har hønsene glemt, hvordan de ruger
kyllinger ud. Men måske ligger hemmeligheden gemt i, at industrialiseringen
ikke er nået til de blå æg. Mine araucanahøns, der leverer de fineste, blåskallede æg,
har i hvert fald instinkterne i behold, og de andre, mere almindelige hønseracer i
hønsegården, som kunne være ramt af forglemmelse, bliver mindet om, hvordan man gør – for rugelyst smitter.

Er æggene blå, er alt
mulig andet grønt. Haven er frodig som en urskov på den dybe, fortættede måde,
man kun ser efter en hel sæsons tilvækst. Som jade og oliven med en jordbunden
tone, der er så smuk. I fredags kom en af havens faste fotografer forbi, og det
var vildt at se billederne eksplodere i et spænd af intense farver, som faktisk
kun blev forstærket af, at det var regnvejr.

I morgen skal jeg en tur i
hegnet. Der har ikke været tid til det længe. Vi har sat en blandet bræmme
i markkanten, og jeg vil se, hvordan de forskellige vækster tager sig ud. Jeg
er spændt på, om et par pæretræer plantet derude klarer sig. Måske bliver der
også tid til at plukke brombær. De gror langs markvejen og er store og søde i
år. I gamle dage mente man, at Fanden trampede på brombærrene på mikkelsdag, og
derfor skulle de plukkes inden den 29. september.



Optimisterne

Havebloggen Posted on tirs, september 25, 2012 21:35:32

For et øjeblik siden gik
jeg igennem bryggerset, katten lå og lunede sig på mine sko. Herinde er der ild
i brændeovnen, og en stueflue summer. Fluen får ikke lov til at leve længe, men
flammerne bag mig holder jeg ved lige, for de gør godt, når regnen rammer
ruden. Det er blevet efterår, og i går aftes kom min mand ind fra runden ved
dyrene med ordene: “Det er uvejr”.

Når blæsten slider på
denne årstid, hvirvler bladene af træerne; bor man i skovbrynet, bliver
løvfaldet til en del. Terrassen har fået et drys – ret kønt, så jeg lader det
ligge. Får vi tørvejr, kan det være, jeg tager kosten frem. Den er med birkeris
– rødmalet, helt i træ og god at feje med. Hverdagstingene er af betydning.

Hønsene går i modsætning
til os andre tidligt i seng. De er, når jeg tænker over det, også altid friske.
Det er som om rytme er kodeordet for dem. Men lidt er alligevel kikset. Deres
fornemmelse for efterår er som forduftet med sommersolen. De vil slet ikke
indse, at det er ved at være slut. Det tredje hold kyllinger, som jeg ikke lod
dem få, ligger de troligt og lader som om, de ruger på. Når jeg kommer for at
hente æg, flytter de sig ikke en tomme. Med hovedet på skrå skæver de bebrejdende,
som om de foragter, at jeg så egenhændigt bestemmer over livet i haven. Jeg
tager trods alt hatten af for deres ihærdighed, giver dem førertrøjen på som
havens absolutte optimister, plukker grønt til dem og håber, at de gemmer lidt gejst
til foråret.

Som I nok kan fornemme, er
alt stille. Et par dages helle med rum til fordybelse er opnået med tid til mere
indadvendt aktivitet. Rammer man dén frekvens, er der ro til at nå ud i alle
verdenshjørner af det, der er vigtigt, og måske komme helt ind til kernen.

Gulfrugtet røn i regnvejr sidst i september.



Stemningsfuld havedag på søndag

Kurser og arrangementer Posted on ons, september 05, 2012 00:23:06

September er ganske enkelt
en fantastisk måned. På søndag bliver det forhåbentlig en skøn sensommerdag med stille
vejr, høj sol og knaldblå himmel. Helle Nørby, Janne Fuglsang, Helle Rask,
Marlene Muxoll og jeg holder nemlig STEMNINGSFULD HAVEDAG her på matriklen, og
du kan være med. Havebogsforfattere og udstillere med planter og lækre ting til
haven stiller op, og har du lyst til at lytte – har vi syv spændende foredrag på PROGRAMMET, som præsenteres her:

10.30 Praktisk Økologi:
Den økologiske have.

11.00 Forfatter Birgitte
Husted Bendtsen: Storkenæb i haven – hvilke typer hvor.

11.30 Staudefeen/Marlene
Muxoll: Hvordan laver du et nyt staudebed (for nybegynderen)

12.30 Forfatter Birgitte Hasholt:
Haven, drivhuset og høns og geder til husbehov.

13.15 Havearkitekt Janne Fuglsang og kunstner Helle Nørby: Sammenhæng i haven.

14.30 Forfatter Jens Juhl: Kompost i
stedet for CO-tung kunstgødning og, hvordan man klarer sig uden pesticider

15.00 Psykolog Anne Dorthe
Hasholt: Mindfulness i haven inklusiv en kort øvelse.

HAVEN ER ÅBEN SØNDAG D. 9. SEPTEMBER FRA KL. 10.00-17.00

Sted: Hundstrupvej 36,
Krarup 5750 Ringe

Parkering ved Søfælde
Savværk

Entré 15 kr. børn gratis
adgang

Se yderligere beskrivelse af Havedagen under NYHEDER



Hund og have

Kurser og arrangementer Posted on man, august 27, 2012 23:06:53

Tasterne slides, artikler
får liv og når tiden ikke bruges til haveskriblerier, må der luges og tænkes
tanker. Sidst, men ikke mindst er et arrangement under opsejling. Men tid til
blog? Det kniber.

Jeg nyder ellers at skrive
herinde og bliver særlig glad, når jeg også hører fra jer. Og jeg skal svare. Det
er min helt klare målsætning at være god til respons, når nogen gerne vil høre
om haven, stille spørgsmål eller vide noget om gederne, hønsene eller min hund! Sidstnævnte er lidt et hit
her på nettet, og derfor ryger der ind imellem en anden type spørgsmål end
dem om haven ind i min mailbox. Nu bliver svaret på hundespørgsmålene til et
blogindlæg, for så kan flere få glæde af uddybningen på samme tid. Tænker du,
at du ikke gider at læse om hunde, så hæng på alligevel. Jeg skal gøre det nogenlunde
kort og selvfølgelig puttes en dosis have ind i dette blogindlæg til sidst, så
det hele rundes af på sædvanlig vis.

Men først til hunden.
Tweed ligger som et gammelt blogindlæg fra dengang Havebloggen udkom i en anden
form end her. Vi fik en lille uldtot på 8 uger
indenfor døren, jeg knuselskede ham, og resten af famlien havde det på
samme måde. Det måtte ud på Havebloggen, og netop dét indlæg bliver stadig
læst – tit og mange gange, og det afstedkommer spørgsmål. Man vil gerne vide
lidt om racen, og så vil nogen gerne vide, hvor Tweed kommer fra.

Først og fremmest er Tweed
en trøffelhund – nu to et halvt år gammel. Lagotto Romagnolo bliver brugt til
at snuse trøfler op af jorden med og er kendt for det i Italien. Grundigt
trænet og med en fantastisk lugtesans er racen rigtig god til arbejdet med at
spore trøfler. Trøffelhunden er der ud over kærlig, aktiv og klog. Man behøver
ikke at vise en trøffelhund en ny kommando mange gange, den fanger lynhurtigt
pointen. At den har en vældig energi – det har vores i hvert fald, giver lidt
udfordringer ind imellem. Især, når der kommer gæster, er Tweed monster
meget på dupperne. Det bliver bedre med alderen, kan jeg se, men vi er stadig i
orkanens øje med opdragelsen på det punkt. Ellers er der ingen tvivl om, at
trøffelhunden elsker sin familie, er hengiven og trofast og har vundet vores
hjerter fuldstændig. Pernille er den sidste, der har spurgt – du vil gerne
vide, hvor vi købte Tweed, linket kommer her: Lagotto Yduns Blue

Og så til haven! Jeg er
vild med haven på denne årstid. Vi høster en masse, og vi behøver ikke at planlægge måltiderne nøje – der hentes bare ind fra haven og laves skønne
retter af de dugfriske råvarer, som bede og drivhus er pakket med for tiden. Hønsene
lægger mange æg, gederne giver mælk, og indkøbssedlen er slunken. Men det er
ikke mad det hele. Haven er også rigtig skøn at se på. Især georginerne giver
den gas – fantastiske farver, spændende former og nye blomster i lind strøm er
plantens store fortrin. Billedet af `Blue Bell´skød jeg for et par dage siden.

Skulle du holde af dejlige fotos fra haven og små updates om den og om livet på landet, så sker der også noget på
Facebook. Her synes jeg, det er super nemt at være flittig, og du er hjertelig
velkommen til at finde min profil.

DET STORE ARRANGEMENT.

Sammen med Marlene Muxoll/Staudefeen, Havearkitekt Janne Fuglsang, Kunstner
Helle Nørby
og
Havegalleriejer Helle Rask holder jeg HAVEDAG d. 9. september
fra klokken 10.00-17.00
i min have. Du kan læse mere under NYHEDER, og vi opdaterer på
både vores hjemmesider, blogs og på Facebook. Vi håber, at der kommer ligeså
mange, glade havefolk som sidste år. Det var en helt fantastisk, smuk og
hyggelig dag, som vi glæder os til at gentage. Vel mødt – vi håber at se dig!



Hvad vil du allerhelst?

Havebloggen Posted on søn, juli 29, 2012 01:23:38

Man kan blive helt
afhængig af at have fri! Ikke, at jeg lige nu bekender mig til at lave
ingenting. For det kan jeg ikke. Der er en masse, der skal gøres. Mit liv er
baseret på en vis grad af frihed, men med mange indbyggede
arbejdsopgaver, som følger mig stort set hver dag året rundt. Men der er trods
alt forskel på, hvor mange bolde der flyver rundt i luften på én gang, og
lige nu er det ferie, hvilket betyder, at alle bolde ret bekvemt bliver grebet.
Skulle én falde til jorden, gør det ikke så meget; jeg kan samle den op og
spille videre senere – der er med andre ord luft i programmet!

Den ekstra tid bliver
blandt andet brugt til at tænke. Og til at lade være med at tænke. Det sidste
er næsten det bedste. Men en tankerække har faktisk fulgt mig lidt de seneste
dage, fordi jeg blev positivt overrasket over, at en tv-udsendelse pludselig
tegnede sig anderledes væsentlig, end jeg havde forventet. Det hele handlede om
at at leve Slow – slow living…

Jeg håndmalker mine geder,
der findes kun dén mælk i køleskabet nu og de kommende mange måneder. Maden
bliver hentet i køkkenhaven, og vi satser hårdt på høj kvalitet, hensyntagen
til naturen og dyrevelfærd – fordi det er vigtigt. Vi lever, som man definerer slow, men har rigtig travlt, og det var præcis den skarpsindige konklusion i
udsendelsen, som gjorde, at jeg synes, den landede jordnært på benene. Det
tager tid at leve langsomt. Man redder sig altså ikke en tilværelse, hvor man
læner sig tilbage og lader al stress fare, men man får en tilværelse, som er i
overensstemmelse med dét, man allerhelst vil. Jeg ved det hver dag, men føler
det endnu mere nu, hvor tiden hælder lidt til plussiden, og der er rum til at
mærke efter.

Rigtig god sommersøndag! Jeg håber på godt vejr, så jeg kan tørre løg i solen.

Birgitte

FOTO: KIM AHM



Jordbærhøst og valmuer

Opskrifter med jordbær Posted on tirs, juli 03, 2012 14:56:22

Det er havetid med alt,
hvad den kan trække af saft, kraft og skønhed. Ved det nylige skybrud stod
drænet i marken og det netop færdiglagte tag på skovløberhuset sin prøve –
begge dele kan vinges af som velfungerende! Og således er vi nået ind i
smult vande med en dejlig sommermorgen fyldt med solskin. I haven er der godt gang i
køkkenhaven, og jeg høster jordbær, mens blomsterne lyser op iblandt alt det
spiselige. Jeg kan ikke undvære blomster nogen steder; heller ikke imellem køkkenvæksterne, og valmuerne er skønne som
vilde. De dukker op hist og pist; og hvor de ikke står i vejen, får de lov til
at blive. Jeg nyder virkelig at se alle de forskellige og overraskende slags blandt andet med blade som krøllet silkepapir.

De solmodne jordbær bæres
selvfølgelig ind køkkenet og bliver fx til marmelade. I dag skal
du have min nemmeste opskrift. Jordbærmarmeladen smager friskt og fantastisk godt,
og den bevarer bærrenes fine farve.


Jordbærmarmelade – den helt enkle opskrift

400 g. jordbær – skyllet
og skåret i mindre stykker

200 g. lyst rørsukker

Jordbær og sukker hældes i
en stor, bred pande med høje sider, og der skrues godt op for varmen. Lad det
hele boble under omrøring. Jordbærrene skal smide saften, og når du kan se, at
marmeladen begynder at tykne, tages panden af blusset. Marmeladen skummes og ophældes
på et fuldstændig rengjort, skoldet glas skyllet i en sjat spiritus.

Hvornår sætter du låg på dine glas?

Jeg har længe ledt efter det
rette råd i mine gamle kogebøger, for jeg vil gerne vide, om det gør en forskel
at sætte låg på marmeladeglassene, mens massen endnu er varm – eller om det er
bedst at vente, til marmeladen er kølet af. Kan det være hip som hap – måske er
der en god grund til at gøre det ene eller det andet? Skriv endelig i kommentaren, hvis du har et
bud på mit spørgsmål.



« ForrigeNæste »